MASSIVT TRÆGULV
PROJEKTERINGSVEJLEDNING

DUOBAT 120+ SPORTSGULV STRØSYSTEM
Sport

D 7.2

 

D 7.2

 


D 1.0 Generel information
D 1.2 Strøsystem Information
D 7.2 Projekteringsvejledning
D 7.2.1 Lægningsvejledning

Fig. 1

GENEREL BESKRIVELSE

Junckers Duobat 120+ strøsystem er baseret på 22 mm massive parketbrædder, sømmet til et fjedrende underlag af to krydslagte præfabrikerede strøer.

Gulvsystemet er et såkaldt fladeelastisk sportsgulv, hvis krydslagte strøkonstruktion efterlader en homogen gulvflade med meget høj stødabsorption og fjedring, specielt velegnet til brug i multi-sportshaller med hurtigt boldspil og gymnastik.

Gulvsystemet bruges overvejende på et ujævnt undergulv og leveres med Junckers Dobbeltkiler til nivellering af gulvet.

Konstruktionshøjde ved brug af Junckers dobbeltkile: Fra 120 - 142 mm.

Højden kan øges ved brug af opklodsningsforhøjere, som let klikkes på undersiden af kilerne. Forhøjere fås i 20, 30, 40, og 50 mm.
Anvend aldrig mere end 2 forhøjere under hver kile.

Bemærk at dokumentationen for gulvsystemet først er fyldestgørende, når informationen i D 1.0, D 1.2, D 7.2 og D 7.2.1 sammenholdes, se figur 1


KOMPONENTER

1 - Parketbrædder
22 mm massive parketbrædder, se træsorter, sorteringer og overflader i B 2.0.

Tykkelse x Bredde x Længde:
22 x 129 x 3700 mm

2 - Søm
2,2 x 45 mm J-søm (maskinsøm)

3 – Duobat 120+ strøsystem Laminerede overstrøer:
25,5 x 60 x 3600 mm, c/c 336,4 mm.

J-Lock fjederelementer:
12 mm fjederelementer præmonteret i spor på undersiden af overstrø samt J-Lock elementer præmonteret på oversiden af understrø.

Laminerede understrøer:
39 x 40 x 3364 mm, c/c 400 mm.

4 - Opklodsninger
Junckers Dobbeltkile – 4,5 stk/m²

5 - Fugtspærre
Min. 0,20 mm PE-folie.

6 - Afstand til væg
1,5 mm pr. lbm. på tværs, henholdsvis 1 mm pr. lbm. på langs af gulvet, begge dog min. 30 mm.

Gælder også til faste installationer, f.eks. søjler. Se også D 1.2

Fig. 2

Fig. 3


SYSTEMSPECIFIKATION

22 mm massive parketbrædder, sømmet til en underkonstruktion af laminerede præfabrikerede strøer.

Fremstillet som en dobbeltlags strøkonstruktion af 25,5 x 60 x 3600 mm overstrøer og 39 x 40 x 3364 mm understrøer.

I krydspunkterne er placeret J-Lock fjederelementer med integreret fjedring og deformationsbegrænser. Fjederelementerne er præmonteret overstrøerne og klikkes fast til understrøerne ved hjælp af de på understrøerne præmonterede J-locks.

Til systemet medfølger specialstrøer til udlægning langs vægge, hvor der ikke ønskes fjedring, samt til opstart af underkonstruktion.

Kiler til opklodsning af underkonstruktion klikkes på understrøerne, hvor disse er markeret ”DuoWedge”.


PARKETBRÆDDER

Parketbrædderne sømmes til strøerne efter et fastlagt 10-brætsmål. Brædderne lægges i et stadigt forløb med en veldefineret fordeling af bræddestød fra række til række på 4 x strøafstanden, dvs. 1345,6 mm så alle bræddestød understøttes af strøer.


Fig. 4

10-BRÆTSMÅL

10-brætsmålet angiver hvor meget 10 brædder skal dække ved lægningen og vælges primært ud fra den forventede maksimale relative luftfugtighed i byggeriet over året. Se også D 1.2 - 10-brætsreglen.

Figur 4 illustrerer 10-brætsmålets relation til den relative luftfugtighed. F.eks. vil 10- brætsmålet ved en forventet relativ luftfugtighed på max. 65 % RF være ca. 1294 mm.

10- brætsmålets ydergrænser, der også afhænger af gulvets størrelse, er i figur 4 markeret med stiplede streger.

Konsulter Junckers kundeservice for rådgivning herom.


Bæreevne ved punktlaster
Duobat 120+ strøsystem er testet og godkendt for nedenstående maksimale punktlaster i forhold til lastarealet:

ø 25 mm:4,5 kN (ca. 450 kg)
100 x 100 mm:6,0 kN (ca. 600 kg) 

Fig. 5

STIVHED OG BÆREEVNE

Duobat 120+ strøsystem er konstrueret således, at der opnås gode sportsfunktionelle egenskaber i forhold til de belastninger, der kan forventes påført gulvfladen i forbindelse med udøvelse af sport.

For at forhindre skadelige nedbøjninger er der i gulvsystemet indbygget et stop, der virker ved store belastninger. Stoppet har ingen funktion ved normal sportsbrug.

I figur 5 ses den maksimale bæreevne fra punktlaster ved givne lastarealer.

I tabel 1 ses Duobat 120+ strøsystemets bæreevne i forhold til belastningsklasserne i DS 410:1997 /ENV 1991-2-1:1995, svarende til at bæreevnen er opfyldt samt at gulvet har en acceptabel stivhed. Endvidere ses gulvsystemets egnethed ift. hjullasterne.

For yderligere definition af belastningsklasser og -typer, Se D 1.0 - Stivhed og bæreevne.

Tabel 1

Belastningstyper

Belastningsklasser

Flade- og punktlast

Hjullast

C4: Samlingslokaler f.eks gymnastiksale/scener

Godkendt*

Godkendt**

C5: Samlingslokaler, f.eks. sportshaller inkl. tribuner

Godkendt

Godkendt**

*Punktlast areal min. 200 x 200 mm ** Hjullast se D 1.0, Tabel 2


MATERIALEFORBRUG

Nettoforbrug ved 1.000 m² Duobat 120+ strøsystem: (rumstørrelse: bredde x længde = 25 x 40 m)

Gulvbrædder:

1.000 m² + ca. 2 %

J-søm, 2,2 x 45 mm

25.000 stk.

Duobat 120+ strøsystem

1.000 m²

Ekstra J-Lock fjederelementer

100 stk.

Dobbeltkiler

Ca. 4.500 stk

Løse fer

Ca. 70 stk.

Fugtspærre: min. 0,20 mm PE-folie

1.100 m² inkl. overlapning

Junckers Sylvafix lim

3 flasker á 0,75 liter

keyboard_arrow_up picture_as_pdf