LAMEL TRÆGULVE
STRØSYSTEM INFORMATION

JUNCKERS GULVSYSTEMER
Bolig/Erhverv

J 10.2

J 10.2

 


Junckers strøsystem

J 10.0

Generel information

J 10.2

Strøsystem information

 

Projekteringsvejledning

 

Lægningsvejledning

Fig. 1

INDLEDNING

Denne information omhandler de generelle forudsætninger i forbindelse med anvendelse og specifikation af Junckers strøsystem til bolig og erhverv.

Strøsystemet er et traditionelt selvbærende gulvsystem, hvor Junckers 22 mm lamelparket eller -plank kan sømmes til strøer opklodset på fast underlag. Endvidere kan gulvene sømmes til selvbærende undergulve af træbaserede materialer som brædder eller krydsfinér.


TRÆKVALITET

Strøer kan udføres i fyr eller gran. Middelfugtindholdet skal være 6-12 %, og ingen enkeltmålinger må være større end 14 %. Fugtindholdet udtrykkes derfor som max. 14 %.

Strøer skal være af en trækvalitet, hvor krav til knaster i henhold til sorteringsregler for DK-18 er opfyldt.
For strøer højere end 100 mm anbefales det, at fugtindholdet ikke varierer mere end ± 2 % i forhold til det målte middelfugtindhold. Dette for at undgå problemer med uens svind med knirkende gulve til følge.


PLANHED

Strøer skal være rette og uden vridninger. Overfladen på strøer må efter opretning højst afvige 2 mm fra planhed på et 1,5 m retholt, på tværs, såvel som på langs ad de enkelte strøer.


Fig. 2

OPKLODSNINGER OG SAMLING AF STRØER

Opklodsninger til strøer skal udføres af et hårdt og formstabilt materiale, som krydsfiner, kombineret med et blødt plademateriale, fx blød træfiberplade. Alternativt kan der anvendes plastkiler - alene, eller i kombination med ovennævnte materialer.

Anvendes der bløde brikker, placeres de nederst i opklodsningen:
Bløde brikker udføres af 12 - 13 mm tykke bløde træfiberplader på 100 cm2 , fx 125 x 80 mm, og med en densitet på 225 - 300 kg/m3 , pålimet en mindst 12 mm tyk krydsfinér. Opklodsninger fæstnes til strøerne med stiksøm, som aldrig må gå ned i det bløde materiale eller berøre betonen. Består opklodsningerne udelukkende af blødt materiale, skal de limes til strøerne.

I tilfælde, hvor det er nødvendigt at hæve strøerne, mere end ved ovennævnte opklodsningstyper og typisk fra 60-80 mm og op, anbefales det at bruge teglsten (mursten) som underlag. Hvis der bruges flere end én sten i opklodsningen, lægges de i mørtel med et stykke murpap øverst, ellers lægges stenen løst på murpap. NB: Det er vigtigt, at stenen ligger plant med underlaget.

Opklodsninger der er udført med mørtel skal være afhærdede og tørre.

Strøstød kan være understøttet af en fælles opklodsning, når opklodsningen i strøretningen har en længde på mindst 125 mm, -> figur 2.
Strøstød skal forskydes mindst 600 mm i forhold til hinanden, og må kun forekomme på linie, hvis strøenderne laskes sammen. Mod vægge o.l. placeres opklodsninger højst 100 mm fra strøender.

På ikke afrettede betonlag samt på betonlag uden fugtspærre anbefales det at placere en asfaltpap under opklodsningen. Brugen af asfaltpap sikrer, at opklodsningen ligger bedre fast og samtidig virker asfaltpappet som robust fugtspærre, der hindrer fugtopsugning i opklodsningerne.


Fig. 3

SPÆNDVIDDER OG MAKSIMALE OPKLODSNINGSAFSTANDE FOR STRØER

Anbefalede maksimale spændvidder og opklodsningsafstande for udvalgte strødimensioner i forskellige belastningsklasser, -> tabel 1.

Ved yderfag, samt på strøer med overskæringer benyttes spændvidden, Lende. For midterfag i strøer der spænder over minimum 3 fag benyttes spændvidde, Lmax  figur 3.

Information vedr. belastningsklasser, -> J 10.0 - tabel 1.

Beregningsforudsætninger for opklodsningsafstande

Fugtklasse: I
Trækvalitet:
Savskåret som K18
Lamineret som L40
Statisk system: Strøer kontinuerte over mindst 3 fag. (Lmax).
Ved endefag reduceres opklodsningsafstanden, svarende til en simpel understøtning. (Lende).
Nyttelaster iht. DS 410:1997

Nedbøjning, U (mm) max:
U < L/500 for nyttelast q
U < L/200 for nyttelast Q
U < 2,5 mm
(Opklodsningsafstand, L (mm))

Fig. 5

Strødimension:

Boliger (A), kontorer og let erhverv (B)

Samlingslokaler (C1, C2, C3) og butikker (D1)

b x h mm

Lmax mm

Lende mm

Lmax mm

Lende mm

40 x 39 (lamineret)

550

500

440

400

56 x 38 (savskåret)

540

490

430

390

45 x 45 (savskåret)

600

540

470

430

50 x 50 (savskåret)

700

630

550

500

58 x 58 (savskåret)

840

760

660

600

63 x 63 (savskåret)

940

850

740

670

45 x 70 (savskåret)

930

840

740

670

50 x 75 (savskåret)

1030

930

820

740

75 x 75 (savskåret)

1180

1050

940

850

45 x 95 (savskåret)

1260

1140

1000

900

50 x 100 (savskåret)

1370

1240

1090

980

tabel 1 – opklodsningsafstande for udvalgte strøer


SØMNING TIL STRØER

Sømning til strøer omfatter 22 mm lamelbrædder. Det anbefales, at brædderne sømmes fordækt under en 45° hældning med Junckers J-søm. Alternativ 2,5 x 50 mm T-maskinsøm eller 2,8 x 65 mm dykkere. For at sikre, at sømmet har fornøden forskydningsstyrke, er det vigtigt, at Junckers krav til maskinsøm følges,  -> figur 6.

Alternativt kan der skrues med 4,2 x 45 mm skruer efter forboring med 3,5 mm bor.


Krav til maskinsøm

Hvor der anvendes maskinsøm af typen T-søm til sømning af lamelbrædder, er specifikationen som følger:
Ca. 5 mm T-formet hoved og en længde på 50 mm samt en tykkelse på 2,5 - 2,6 mm.

Fig. 6

SØMNING TIL SELVBÆRENDE UNDERLAG

Brædderne kan sømmes til selvbærende undergulv af krydsfinér eller gulvbrædder.

Undergulvet skal i sig selv have en tilfredsstillende stivhed samt en planhed med en ikke større afvigelse end 2 mm på et 1,5 m retholt.

Det bedste resultat opnås ved sømning i linier over strøer eller bjælker.
Som mellemlag anvendes Junckers Sylvafelt eller gulvpap, 500 gram/m².
Sømdimension og -afstand er specificeret i projekteringsvejledningen for gulvsystemet, -> J 20.2.


Fig. 7

VARMEISOLERING

Strøkonstruktioner giver god mulighed for at anbringe varmeisolering. Generelt bør der etableres varmeisolering over fyrrum.
Alle centralvarme-, koldt-, og varmtvandsrør under gulve skal isoleres omhyggeligt med mindst 20 mm mineraluld e.l. Der bør som minimum holdes 10 mm luft mellem bræddeunderside og rørisolering, -> figur 7.


Fig. 8

FUGTISOLERING

Betonundergulve
Restporefugten i betonen må maksimalt være 90 % RF.

På terrændæk kræves der altid isolering mod såvel byggefugt som jordfugt. Fugtisoleringen etableres ved udlægning af en fugtspærre, min. 0,20 mm PE-folie, direkte på betonen, -> figur 7.

På etageadskillelser af jernbeton o.l. hvor strøsystemet monteres, kræves der normalt ingen fugtisolering, forudsat at dækket er gennemtørt (max. 65 % RF dokumenteret ved måling).
Ved restporefugt over 65 % og over våde rum samt over porte eller uopvarmede rum udlægges en fugtspærre, min. 0,20 mm PE-folie på betonen.

Ved udlægning af fugtspærre gælder følgende:
Restporefugt mindre end 75 % RF: 0,20 mm PE-folie udlægges med 200 mm overlæg i alle samlinger.
Restporefugt mindre end 90 % RF: 0,20 mm PE-folie udlægges med 200 mm overlæg der tapes med min. 50 mm bred tape.

Husk altid at føre PE-folien op ad vægge til overkant fodpanel. PE-folien føres op bag fodpaneler og renskæres med en skarp kniv efter montering af fodpaneler.

På bjælkelag over krybekældre udsat for fugtpåvirkning udlægges en fugtspærre, min. 0,20 mm PE-folie. Som hovedregel anbringes fugtspærren over isoleringslaget, dvs. på bjælkerne, umiddelbart under lamelbrædderne, forudsat at krybekælderen er effektivt ventileret til det fri, og isoleringslagets underside er diffusionsåben, således at fare for svampeangreb i bjælkelaget undgås, -> figur 8.

I særlige tilfælde, fx i sommerhuse, kan varme- og isoleringsforhold være af afgørende betydning for fugtspærrens funktion, således at denne må anbringes på en anden måde end ovenfor beskrevet. Det tilrådes derfor, at der i sådanne situationer rekvireres bistand fra Junckers tekniske service.

keyboard_arrow_up picture_as_pdf