LAMEL TRÆGULVE
GENEREL INFORMATION

GULVVARME
Bolig / Erhverv

K 10.0

K 10.0


GULVVARME

K 10.0 Generel
information
K 10.1 Clicksystem
information
K 10.2 Strøsystem
information
K 10.3 Limsystem
information
K 10.4 Fer/not limsystem
information

Fig. 1

INDLEDNING

Denne anvisning omhandler generelle forudsætninger for brug af Junckers lamel trægulve i konstruktioner, hvor der anvendes gulvvarme. For en detaljeret information af de enkelte gulvsystemer og deres opbygning med gulvvarme, henvises til databladene -> figur 1.

Der henvises endvidere til -> J 10.0 – Generel information.

For at opnå et tilfredsstillende resultat, er det vigtigt nøje at følge informationen vedr. gulvvarme og overholde givne retningslinier.


FORUDSÆTNINGER FOR GULVVARMEANLÆG

Gulvvarmeanlæg under trægulve udføres som vandbaserede lavtemperaturanlæg eller som elektriske anlæg, hvor kabler/måtter er indstøbt i betonundergulvet eller lagt i pudslaget. Begge systemer skal være af anerkendt fabrikat.

Temperaturen på bræddernes overside må ikke overstige 27ºC. Derfor skal det vandbaserede gulvvarmeanlæg være forsynet med egen varmekreds med selvstændig temperaturstyring og det el-baserede anlæg med en termostat med gulvføler.

Begrænsningen på overfladetemperaturen definerer også den maksimale effekt, gulvvarmeanlægget må yde. Vejledende må der regnes med en effekt på højst 100 W/m2 . I nye velisolerede huse vil dette sædvanligvis være tilstrækkeligt som eneste varmekilde, mens der ved renoveringsopgaver kræves et større effektbehov, hvorfor supplerende varmeforsyning kan være nødvendig.

Gulvvarmeanlægget skal have en jævn temperaturfordeling. Ved indstøbning af varmerør/ - kabler i beton kræver det en indstøbningsdybde på min. 30 mm, mens varmekabelmåtter skal dækkes af min. 6 mm gulvspartelmasse. Varmerør i strøsystemer og polystyrenplader skal altid lægges i varmefordelende plader.


GULVBRÆDDER OVER GULVVARME

Træ er et levende materiale. I forbindelse med opvarmning fra gulvvarme anlæg vil træet svinde, og i fyringssæsonen kan der derfor optræde fuger mellem brædderne.

Under fx lave reoler og tæpper med god varmeisoleringsevne vil gulvets temperatur være højere end det øvrige gulv, hvorfor der her må påregnes større fuger. Ved anvendelse af elbaserede gulvvarmesystemer, skal leverandørens anvisninger, mht. at undgå tildækning af gulvet, følges.


RUMKLIMA

Gulvlægningen kan påbegyndes, når den relative luftfugtighed (RF) i byggeriet ligger indenfor det relative luftfugtighedsinterval, der forventes, når byggeriet er taget i brug.

Et normalt dansk indeklima i boliger ligger i intervallet 35-65 % RF, hvorimod kontorbyggerier generelt har et klima der er mere tørt end i boliger.

Bemærk: For at sikre lamelbræddernes udseende og funktionalitet over tid, skal den relative luftfugtighed, RF, ikke være lavere end 35 % målt som laveste døgngennemsnit over året. Ved RF lavere end 35 % kan der forekomme større fuger og tværkrumninger.


MELLEMLAG

Se de enkelte systemers information -> figur 1.


PLANHED AF UNDERGULV

Planhedskrav som for Junckers gulvsystemer i øvrigt, dvs. at undergulvet skal have en planhed med ikke større afvigelse end 2 mm på et 1,5 meter retholt.


BÆREEVNE

Gulvkonstruktionens bæreevne skal være afpasset den aktuelle belastning.


Varmeledningsevne, λ
                                             [W/mºK]
Eg, Ask og Merbau, ca.:      0.17 

Fig. 2

TERMINOLOGILISTE

Maksimal effekt [W/m2]
Den energimængde, målt i Watt pr. m2, der maksimalt udstråler fra gulvets overside.

Maksimal overfladetemperatur, gulvbrædder [ºC]
Den maksimalt tilladte temperatur på gulvbræddernes overside.

Varmemodstand/Isolans, md
Produkt:                      [m2 ºK/W]
22 mm lamelbrædder: 0,13
14 mm lamelbrædder: 0,08

Mellemlag:
Junckers Profelt, inkl. ekstra 0,20 mm PE-folie: 0,07
Gulvpap, 500 g/m2 : 0,01

Trykfordelende plader:
3 mm hård træfiberplade: 0,02
10 mm spånplade: 0,09

For fx 14 mm lamel lagt på Profelt bliver den samlede isolans, Σ md = 0,08 + 0,07 = 0,15 m2 ºK/W

Fig. 3

Fremløbstemperatur [ºC]
Temperaturen på vandet, der går fra kedlen mod varmekredsen under gulvet. Hvilken fremløbstemperatur, der er nødvendig for at yde en overfladetemperatur på gulvbrædderne på fx 27ºC, afhænger af varmeanlæg, gulvkonstruktion og gulvbelægning. Fremløbstemperaturen vil normalt ligge mellem 35 og 45ºC.

Varmeledningsevne, λ [W/mºK]
Et udtryk for et materiales evne til at lede varme -> figur 2.

Temperaturstigning ned gennem gulvbrædderne
Nedenstående ses vejledende temperaturforskelle, △T, for de enkelte gulvtykkelser, baseret på driftseffekter på hhv. 70 W/m2 og 50 W/m2 .

Effekt: 70 W/m2 . △T: [ºC]
22 mm lamelbrædder: + 9
14 mm lamelbrædder: + 6

Effekt: 50 W/m2 . △T: [ºC]
22 mm lamelbrædder: + 6
14 mm lamelbrædder: + 4

Eksempel: Ved en overfladetemperatur på lamelbrædderne på 27ºC og en effekt på 70 W/m2 vil betonens overfladetemperatur ved et 14 mm lamelgulv lagt på Profelt kunne beregnes som: 27 + (Σmd x 70) = 37,5ºC, hvor Σmd = 0,15 m2 ºK/W.

Fig. 4

Varmemodstand, md [m2ºK/W]
Et materiales varmemodstand beregnes ud fra materialets tykkelse delt med dets varmeledningsevne. En konstruktions samlede varmemodstand, fx et gulvsystem bestående af parketbrædder og mellemlag, fås som summen af varmemodstand i brædder og mellemlag. (Σmd-> figur 3.

Temperaturstigning ned gennem gulvbelægningen, △T [ºC]
Der vil, afhængig af gulvbelægningens varmemodstand samt den aktuelle effekt, ske en temperaturstigning gennem gulvkonstruktionen fra gulvbelægningens overside og ned efter -> figur 4.

keyboard_arrow_up picture_as_pdf