OliePleje

Vandbaseret plejeolie til trægulve

Til professionel og privat brug.

Junckers OliePleje Vandbaseret anvendes til vedligeholdelse af indendørs trægulve forbehandlet med en af Junckers gulvolier.

Olieplejen er hurtigtørrende, således at gulvet er klar til let trafik efter 30-60 minutter. Beskytter overfladen og sikrer at trægulvet altid fremstår med et ensartet udseende uden småridser og slidmærker.

Junckers OliePleje er indeklimamærket

Et indeklimamærket produkt har gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt. Det sikrer, at der ikke er kemiske stoffer i produktet, der negativt kan påvirke luftkvaliteten i rummet.

Bliv kontaktet Find forhandler

Glansgrad:

Teknisk Information

GENEREL BESKRIVELSE

Junckers OliePleje Vandbaseret anvendes til vedligeholdelse af indendørs trægulve forbehandlet med en af Junckers gulvolier eller Professionel HardWax Olie.

Olien er hurtigtørrende, således at gulvet er klar til let trafik efter 30-60 minutter.

Anvend kun Junckers OliePleje Vandbaseret, når den eksisterende olierede overflade er intakt.

F 2.7

Overfladebehandling Produktinformation Junckers OliePleje Erhverv / Bolig

PRODUKTBESKRIVELSE

Produkt: Vandbaseret, lufttørrende alkydolie

Udseende: Tørrer til farveløs overflade.

Tekniske Data

Rækkeevne: 30-50 m² pr. liter.

Før påføring: Omryst/omrør grundigt før brug.

Påføringsværktøj: Flad moppe med mikrofiberklud eller gulvskrubbe med gulvklud.

Overfladetemperatur: Mindst 15° C.

Fortynding: Leveres klar til brug. Fortynding anbefales ikke.

Tørretid ved 20° C og 50 % RF:

Klar til let trafik efter ca. 30-60 minutter.
​Fuldt afhærdet efter 24 timer.

Rengøring af værktøj: Foretages straks efter brug med sæbevand.

Opbevaring: Holdbar 2 år i uåbnet emballage ved 20° C. Må ikke udsættes for temperaturer på under 0° C.

Anbefalede systemer

Alle områdetyper:
1 x Junckers OliePleje Vandbaseret.
+ 30-60 minutters tørring.

Behandlingsfrekvensen skal afstemmes med belastningen på det pågældende gulv. Jo mere belastning des oftere skal der behandles.

BRUGSANVISNING

Overfladen skal være ren, tør, fri for støv, fedt, voks, polish og rester af rengøringsmidler. Ujævnheder, smuds og pletter afrenses med Junckers GulvRens, let slibning med meget fint sandpapir korn 180-240 eller med polermaskine med en tilsvarende nylonrondel. Fjern slibestøv ved støvsugning.

Den eksisterende oliebehandling skal være intakt og foretaget med et af Junckers gulvolieprodukter.

Påfør Junckers OliePleje Vandbaseret i et jævnt tyndt lag. Vær opmærksom på, at olien tørrer meget hurtigt og arbejdsområder bør derfor ikke bearbejdes for længe, ligesom overlapning til allerede olierede arealer skal holdes på et minimum.

Hvis der efter tørring er pletter efter uens påføring, kan der poleres med en fin nylonsvamp eller på større arealer med polermaskine og polererondel.

Pletvis vedligeholdelse:
Ved efterfølgende behandlinger er Junckers OliePleje Vandbaseret velegnet til pletvis vedligeholdelse i gangarealer og på særligt udsatte steder.

Gennemslidte overflader:
Er den oprindelige oliebehandling slidt igennem til rent træ skal overfladen mellemslibes og afhængig af hvilket produkt, der tidligere har været anvendt, behandles med Junckers GulvOlie eller Professional HardWax Oil.

SIKKERHED

Læs vejledningen på emballagen omhyggeligt igennem før produktet tages i brug og overhold de angivne sikkerhedsanvisninger. For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsblad.

YDERLIGERE INFORMATION

Produkter:
F 2.1 - Junckers GulvOlie
F 3.4 - Professional HardWax Oil
F 10.3 - Junckers GulvRens

Download

Professional woodcare for Flooring

Sikkerhedsdatablad - OliePleje

Teknisk Information

Lad os kontakte dig

keyboard_arrow_up picture_as_pdf