Professional 625

2-komponent solventbaseret lak 
Til professionel brug 

Til professionel brug.

Junckers GulvLak Professional 625 er en 2-komponent solventbaseret syrehærdende lak. Anbefales til grunding og top-lakering af ubehandlede, afslebne samt tidligere lakerede trægulve i bolig og erhverv med stort slid. Produktet er hurtigtørrende og har mild lugt sammenlignet med tilsvarendende produkter på markedet. Skal blandes med tilhørende hærder før brug.

Vælg glansgrad for at se emballagestørrelser.

Bliv kontaktet Find forhandler

Glansgrad:

Teknisk Information

GENEREL BESKRIVELSE

Hurtigtørrende og meget slidstærk 2-komponent syrehærdende lak til trægulve i boliger og erhvervsmæssig bebyggelse.

Professional 625 kan anvendes i forbindelse med re-lakering og på ubehandlede/maskinafslebne trægulve.

Produktet har mild lugt sammenlignet med tilsvarendende produkter på markedet.

Produktet er kun til erhvervsmæssig brug og må ikke anvendes af private.

F 6.3

Overfladebehandling Produkt Information Gulvlak Professional 625 Erhverv / Bolig

PRODUKTBESKRIVELSE

Produkt: 2-komponent syrehærdende lak.

Udseende: Farveløs film efter tørring.

Tekniske Data

Rækkeevne: 10 m² pr. liter

Blanding: 25 dele lak med 1 del hærder.

Før påføring: Omrør/ryst lakken grundigt til alt bundsat materiale er opløst. Tilsæt hærder og omrør/ryst grundigt igen, minimum 45 sekunder. Lad blandingen hvile i 10 minutter. Omrør/ryst derefter grundigt igen før brug, minimum 45 sekunder

Brugstid: 24 timer ved 20° C og 50 % RH. Ved påføring må lakken ikke hældes direkte ud på gulvet.

Påføringsværktøj: Pensel, lakrulle, luft/luftløs sprøjte.

Overfladetemperatur: Min. 15° C.

Fortynding: Leveres klar til brug. Fortynding anbefales ikke.

Tørretid ved 20° C og 50 % RF:

Genlakering: 1½ time.
Let trafik: 24 timer.
​Fuldt afhærdet efter 3 døgn.

Rengøring af værktøj: Mineralsk terpentin

Opbevaring: Holdbar i 2 år i uåbnet emballage ved 20° C.

Anbefalede systemer

Let og stærkt trafikkerede områder, bolig og erhverv:
​2 lag Junckers GulvLak Professional 625.

BRUGSANVISNING

Ubehandlede/afslebne gulve:
Overfladen skal være helt ren, tør og fri for støv, voks, fedt, polish, sæberester o.lign. Snavs og ujævnheder fjernes ved afslibning. Slibestøvet fjernes omhyggeligt ved støvsugning og gulvet tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.

Påfør et lag Junckers GulvLak Professional 625. Lad lakken tørre.

Derefter slibes med fint sandpapir (korn 150-180) i træfibrenes længderetning. Slibestøvet fjernes ved støvsugning og gulvet tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.

Påfør yderligere et lag Junckers GulvLak Professional 625.

Tidligere lakerede gulve:
Overfladen maskinafslibes, først med sandpapir korn 24-36 for at fjerne gammel lak.
Fjern slibespor med sandpapir korn 60-80. Afslibning afsluttes med korn 120-150 for at opnå en helt glat overflade.

Slibestøvet fjernes omhyggeligt ved støvsugning og gulvet tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.

Påfør 1 lag Junckers GulvLak Professional 625. Lad lakken tørre.

Derefter slibes med fint sandpapir korn 150-180 i træfibrenes længderetning. Slibestøvet fjernes ved støvsugning og overfladen tørres af med en hårdt opvredet klud og rent vand.

Overfladen påføres yderligere 1 lag Junckers GulvLak Professional 625. 

SIKKERHED

Læs vejledningen på emballagen omhyggeligt igennem før produktet tages i brug og overhold de angivne sikkerhedsanvisninger. For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad

Download

Professionel træpleje

Træplejeguide

Sikkerhedsdatablad - Professional 625

Teknisk Information

Lad os kontakte dig

keyboard_arrow_up picture_as_pdf