MASSIVT TRÆGULV
STRØSYSTEM INFORMATION

JUNCKERS STRØSYSTEM
Erhverv / Bolig

C 1.2

 


JUNCKERS STRØSYSTEM

C 1.0

Generel information

C 1.2

Strøsystem information

C x.x

Projekteringsvejledning

C x.x

Lægningsvejledning

Fig. 1

INDLEDNING

Denne information omhandler de generelle forudsætninger i forbindelse med anvendelse og specifikation af Junckers traditionelle strøsystem samt Junckers Level 78+ strøsystem til bolig og erhverv.

Traditionelt strøsystem:
Selvbærende gulvsystem, hvor Junckers massive parketbrædder eller planker kan sømmes til strøer opklodset på fast underlag eller sømmes til et bjælkelag.

Level 78+ strøsystem:
Gulvsystem, hvor brædderne sømmes til et medfølgende system af laminerede strøer og justerbare dobbeltkiler

Endvidere kan gulvene sømmes til selvbærende undergulve af træbaserede materialer som brædder eller krydsfinér.


BRÆDDER

Brædderne sømmes til strøer eller bjælker efter et fastlagt 10-brætsmål.

Brædderne lægges i et stadigt forløb med en uregelmæssig fordeling af bræddestød. Bræddestød må i samme fag ikke forekomme tættere end for hver tredje brædderække.

For 22 mm parketbrædder gælder, at stavstød i en brædderække ikke må ligge på linie med stavstød i naborækken, men skal fordeles mest muligt.

For gulve med en bredde større end 12 m anbefales det at lægningen af gulvet påbegyndes fra midten af rummet. Brædderne samles med en løs fer der limes til den ene brædderække.


SØMNING TIL STRØER OG BJÆLKELAG

Sømning til strøer og bjælkelag omfatter 22 mm parketbrædder og 20,5 mm planker og skal ske under hensyntagen til det foreskrevne 10-brætsmål. Det anbefales, at brædderne sømmes fordækt under en 45° hældning med Junckers J-Søm, 2,5 x 65 mm T-maskinsøm eller med 2,8 x 65 mm dykkere. For at sikre, at sømmet har fornøden forskydningsstyrke, er det vigtigt, at Junckers krav til maskinsøm følges.

Sømning i heltømmer skal ske i bjælkens yderste tredjedel, så søm ikke kommer i forbindelse med eventuelle svindrevner i bjælkens midte.

Alternativt kan der skrues med 4,2 x 45 mm skruer efter forboring med fx 3-4,0 mm bor.


SØMNING TIL SELVBÆRENDE UNDERLAG

Alle parketbrædder og planker kan sømmes til selvbærende undergulv af krydsfinér eller gulvbrædder og skal ske under hensyntagen til det forskrevne 10-brætsmål.

Undergulvet skal i sig selv have en tilfredsstillende stivhed samt en planhed med en ikke større afvigelse end beskrevet i afsnit PLANHED.

Det bedste resultat opnås ved sømning i linier over strøer eller bjælker. Som mellemlag anvendes gulvpap, 500 gram/m².


PLANHED

Strøer og bjælker skal være rette og uden vridninger.
Overfladen på strøer eller bjælker må efter opretning højst afvige 2 mm fra planhed på et 1,5 m retholt, på tværs, såvel som på langs ad de enkelte strøer eller bjælker.
For bjælker kan dette opnås ved at montere påforingslister.


STRØ- OG BJÆLKEAFSTAND

I Tabel 1 ses de oftest anvendte strø- og bjælkeafstande afhængig af belastningsklasse for 22 mm parket:

TABEL 1 Strø- og bjælkeafstande, 22 mm parket 

Belastningsklasser

Midterste strøfelter

Yderste strøfelt

Bemærkninger

A+B Bolig + kontorer og let erhverv

800 mm

550 mm

Kun for bjælker af heltømmer min. 125 x 125 mm

600 mm

500 mm

Normal strøafstand

500 mm

400 mm 

Hvis nedbøjningskriterie for hjullast skal opfyldes

300 mm

250 mm

For brædder, 0,9 m lange, anvendes en strøafstand på 1/3 x bræddelængden

C1 + C2

500 mm

400 mm

Hvis nedbøjningskriterie for hjullast skal opfyldes

C3 + D1

411 mm

350 mm

Passer til bræddelængde 3,7 m, således at alle bræddeender understøttes af en strø

I Tabel 2 ses de oftest anvendte strø- og bjælkeafstande afhængig af belastningsklasse for 20,5 mm plank

TABEL 2 Strø- og bjælkeafstande, 20,5 mm plank

Belastningsklasser

Midterste strøfelter

Yderste strøfelter

Bemærkninger

A+B Boliger + kontorer og let erhverv

500 mm

400 mm

Normal strøafstand

400 mm

350 mm

Hvis nedbøjningskriterie for hjullast skal opfyldes

C1+C2+C3+D1

400 mm

350 mm

Max. strøafstand. Afstand tilpasses bræddelængder, så bræddeender understøttes


Fig. 2

OPKLODSNINGSAFSTANDE

Anbefalede maksimale spændvidder og opklodsningsafstande for udvalgte strødimensioner i forskellige belastningsklasser, se Tabel 3.

Ved yderfag, samt på strøer med overskæringer benyttes spændvidden, Lende se Fig. 2.
For midterfag i strøer der spænder over minimum 3 fag benyttes spændvidde, Lmax se Fig. 2.

Information vedr. belastningsklasser, se C 1.0 - Tabel 1.

BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER

Fugtklasse: I
Trækvalitet:
Savskåret som T1
Lamineret som L40
Statisk system: Strøer kontinuerte over mindst 3 fag. (Lmax).
Ved endefag reduceres opklodsnings‐ afstanden, svarende til en simpel understøtning. (Lende).
Nyttelaster iht. DS/EN 1991-1-1.

Nedbøjning, U (mm) max:
U < L/500 for nyttelast q
U < L/200 for nyttelast Q
U < 2,5 mm
(Opklodsningsafstand, L (mm)) 

Fig. 3

 

TABEL 3 Maksimal spændvidde og opklodsningsafstand

Strødimension [mm]

Boliger (A), kontorer og let erhverv (B)

Samlingslokaler (C1, C2, C3) og butikker (D1)

bredde x højde

Lmax
mm

Lend
mm

Lmax
mm

Lend
mm

40 x 39
(lamineret)

550

500

440

400

40 x 63
(lamineret)

890

800

710

640

56 x 38

550

450

400

300

45 x 45

600

500

500

350

48 x 50

700

600

550

450

45 x 95

1350

1100

1050

850

50 x 100

1450

1200

1150

950


NEDBØJNINGSKRITERIE


Nedbøjningskriterie for gulvbrædder ved fastlæggelse af strø- og bjælkeafstande.

Nedbøjning U (mm) max.:
U < L/700 for nyttelast q (kN/m2)
U < L/200 for nyttelast Q (kN)
U < 2,5 mm
(Strø- og bjælkeafstand, L (mm)) 

Fig. 4

STIVHED OG BÆREEVNE

Strø- og bjælkelagssystemers stivhed og bæreevne afhænger af belastningsform og belast-ningsareal, den indbyrdes strø- og bjælkeafstand samt bræddeforbandt, herunder eventuel understøtning af bræddeender.

I Tabel 4 ses hvorvidt stivhed og bæreevne er opfyldt i forhold til belastningsklasserne i DS/EN 1991-1-1, svarende til at bæreevnen er opfyldt samt at gulvet har en acceptabel stivhed.

Nedbøjningskriterier er defineret i Fig. 4. For yderligere definition af belastningsklasser og - typer, se C 1.0 - Stivhed og bæreevne.

TABEL 4

Belastningstyper

Belastningsklasser

Flade- og punktlast

Hjullast

A+B:
Bolig og kontorer

Godkendt

-

C1+C2+C3+D1:
Samlingslokaler og butikker

Godkendt

Godkendt


Fig. 5

10-BRÆTSMÅL

For i videst muligt omfang at undgå spænd eller fugedannelser i gulvet, forårsaget af svingninger i de klimatiske forhold i byggeriet, skal parketbrædder og planker lægges efter et 10-brætsmål.

Dette angiver, hvor meget 10 brædder skal dække ved lægningen, og 10-brætsmålet skal kontrolleres løbende, se Fig. 5.

10-brætsmålet vælges primært ud fra den forventede maksimale relative luftfugtighed i byggeriet over året. Gulvfladens størrelse samt dets placering, dvs. terrændæk eller etageadskillelse, kan endvidere have betydning for valg af 10-brætsmålet.

Fig. 6

Fig. 6 viser 10-brætsmålet, 10-BM, for 22x129 mm parketbrædder i forhold til den relative luftfugtighed, RF.

I Tabel 5 ses vejledende 10-brætsmål for brædder i bredden 129, 140 og 185 mm, baseret på en relativ luftfugtighed på 35 - 65 %, svarende til et normalt dansk indeklima i boligen.

Til skibsgulve anvendes der altid et 10-brætsmål på 1298, 1408 eller 1858 mm, for hhv. 129, 140 og 185 mm brede brædder, svarende til at gummilisten ved montagen sættes lidt i spænd. 

TABEL 5

10-brætsmål

Konstruktion

22 mm parket

20,5 mm plank

Etageadskillelser

1290-1 mm

1402 / 1852 mm

Terrændæk og kryberum

1293-4 mm

1404 / 1854 mm

I kontorbyggerier, butikker o.l. kan det relative luftfugtighedsniveau variere i forhold til et boligmiljø, hvorfor et andet 10-brætsmål kan være gældende.

Kontakt Junckers tekniske service, hvis der opstår tvivl.


Fig. 7

VARMEISOLERING

Strø- og bjælkelagskonstruktioner giver god mulighed for at anbringe varmeisolering. Generelt bør der etableres varmeisolering over fyrrum.

Vær opmærksom på regler vedrørende maksimal isoleringstykkelse, hvor der indgår fugtspærre i gulvkonstruktioner mod kolde afgrænsninger, fx terrændæk. Her gælder tommelfingerreglen, at hvis der allerede findes isolering under terrændækket, kan der isoleres med yderligere 75 mm. Omvendt kan der maksimalt udlægges 50 mm isolering oven på fugtspærren på uisolerede dæk.

Kontakt varmeisoleringsleverandøren ved tvivl om isoleringstykkelser.

Alle centralvarme-, koldt-, og varmtvandsrør under gulve skal isoleres omhyggeligt med mindst 20 mm mineraluld e.l. Der bør som minimum holdes 10 mm luft mellem bræddeunderside og rørisolering, se Fig. 7.


Fig. 8

FUGTISOLERING

Betonundergulve
Restporefugten i betonen må maksimalt være 90 % RF.

På undergulve af beton eller pudslag kræves der altid isolering mod såvel byggefugt som jordfugt. Fugtisoleringen etableres ved udlægning af en fugtspærre, min. 0,20 mm PEfolie, direkte på betonen, se Fig. 7.

Ved udlægning af fugtspærre gælder følgende:
Restporefugt mindre end 75 % RF: 0,20 mm PE-folie udlægges med 200 mm overlæg i alle samlinger.
Restporefugt mindre end 90 % RF: 0,20 mm PE-folie udlægges med 200 mm overlæg der tapes med min. 50 mm bred tape.

Husk altid at føre PE-folien op ad vægge til overkant fodpanel. PE-folien føres op bag fodpaneler og renskæres med en skarp kniv efter montering af fodpaneler.

Krybekælder
På bjælkelag over krybekældre udsat for fugtpåvirkning udlægges en fugtspærre, min. 0,20 mm PE-folie.

Som hovedregel anbringes fugtspærren over isoleringslaget, dvs. på bjælkerne, umiddelbart under brædderne, forudsat at krybekælderen er effektivt ventileret til det fri, og isoleringslagets underside er diffusionsåben, således at fare for svampeangreb i bjælkelaget undgås, se Fig. 8.

Sommerhuse
I særlige tilfælde, fx i sommerhuse, kan varme- og isoleringsforhold være af afgørende betydning for fugtspærrens funktion, således at denne må anbringes på en anden måde end ovenfor beskrevet.

Det tilrådes derfor, at der i sådanne situationer rekvireres bistand fra Junckers tekniske service.

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf