PUR85 FLOOR COLOUR
PRODUKTINFORMATION
F 40.3
F 40.3
GENEREL BESKRIVELSE
PUR85 Floor Colour er en 2-komponent vandbaseret maling, der anvendes til farvelægning af PVC-, vinyl- og linoleumsgulve. Produktet anvendes i kombination med Junckers PUR85 Floor Sealer.
Anvend PUR85 Floor Colour hvis du har ønske om at tilføre gulvet en ny farve eller hvis stregerne på dit sportsgulv skal fornys.
Kun til erhvervsmæssig brug.
PRODUKTBESKRIVELSE
Produkt: 2-komponent vandbaseret maling.
Emballagestørrelser:
2,3 liter (2+0,3) i ralfarverne R1015 light ivory, R7012 basalt grey, R7038 agate grey, R7042 traffic grey A, R9001 creame, R1021 colza yellow, R3027 raspberry red, R5005 signal blue, R6029 mint green, R9005 jet black.
Bemærk, at de angivne ralkoder kun er vejledende.
Toning af farver:
De enkelte farver kan blandes indbyrdes. For at undgå farveforskelle anbefales at anvende farver fra samme produktion. Hvis en farve skal tones, blandes den nødvendige totalmængde inden påføring begyndes.
TEKNISKE DATA
Rækkeevne: 6-8 m² pr. liter.
Blanding: 10 dele maling blandes med 1½ del hærder.
Før brug:
Omrør malingen grundigt til alt bundsat materiale er opløst.
Tilsæt hærder og omrør grundigt igen, minimum 45 sekunder.
Lad blandingen hvile i 10 minutter.
Omrør derefter grundigt igen i minimum 45 sekunder.
Brugstid: Efter blanding med hærder skal malingen anvendes indenfor 2 timer.
Påføringsværktøj: Pensel eller korthåret lakrulle. Ved påføring må malingen ikke hældes direkte ud på gulvet.
Overfladetemperatur: 15-25 °C.
Fortynding: Anbefales ikke.
Tørretid ved 20 °C og 50 % RF: 3-4 timer.
Hvis malingen er anvendt i kombination med kantforsegler: 16 timer.
Fuldt afhærdet efter 72 timer.
Rengøring af værktøj: Foretages straks efter brug med sæbevand.
Opbevaring: Holdbar 1 år i uåbnet emballage ved 20 °C. Må ikke udsættes for temperaturer under 5 °C.
ANBEFALEDE SYSTEMER
1. Forberedelse af gulve, som ikke tidligere er forseglet: 1 lag PUR85 Floor Sealer ca. 10 m²/liter + mellemslibning.
2. Forberedelse af tidligere forseglede gulve: Vask med Neutralizer + mellemslibning.
Maling + afsluttende behandling:
Afdækning med tape og evt. forsegling af tapekanter med PUR85 Floor Sealer
+ 1 lag PUR85 Floor Colour i de afmærkede områder, ca. 6-8 m²/liter
+ 1 lag PUR85 Floor Sealer på hele gulvarealet, ca. 10 m²/liter.
BRUGSANVISNING
Forberedelse af gulve, som ikke tidligere er forseglet:
Før arbejdet påbegyndes skal overfladen være tør og grundigt rengjort med Junckers PUR Intensive Cleaner. Det er vigtigt at overfladen er helt fri for voks, fedt, polish, sæberester o.lign. Kontroller evt. vedhæftningsegenskaberne på et mindre areal før forsegling af hele gulvet.
- Slib overfladen let med sandpapir korn 150-180.
- Dette sikrer en god vedhæftning til den rengjorte overflade og fjerner eventuelle småridser.
- Slibestøv fjernes omhyggeligt ved støvsugning og gulvet tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
- Påfør 1 lag Junckers PUR85 Floor Sealer og lad tørre i minimum 3 timer.
- Foretag herefter en let mellemslibning med sandpapir korn 150-180 og fjern slibestøv.
- Fortsæt som anvist under "Afdækning og påføring af maling".
Forberedelse af tidligere forseglede gulve:
- For at opløse gamle sæberester vaskes gulvet først med Junckers Neutralizer.
- Slib herefter overfladen let med sandpapir korn 150-180.
- Slibestøv fjernes omhyggeligt ved støvsugning og gulvet tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
- Fortsæt som anvist under "Afdækning og påføring af maling".
-
Før maling af hele gulvet anbefales det at udføre en vedhæftningstest på et mindre areal.
Hvordan udføres en vedhæftningstest:
Påfør maling/forsegling på et par felter 2 gange med 4 timers mellemrum. Lad tørre i 24 timer og kontroller herefter vedhæftningen ved at skrabe med kanten af en mønt. Hvis vedhæftningen er god og overfladen er pæn, kan gulvet behandles. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, skal den eksisterende overfladebehandling fjernes til ren, fast og bæredygtig bund.
Afdækning og påføring af maling:
- Afdæk med tape langs alle linjer og arealer, som skal males.
- Anvend en afdækningstape med lav aftrækningsstyrke, f.eks. TESA 4334.
- For at få en skarp farvekant uden udtværing og løbere skal du sikre dig, at tapen slutter helt tæt ved at trykke den godt fast.
- Forsegling af kanterne med Junckers PUR85 Floor Sealer medvirker også til at opnå en helt skarp farvekant.
- En eventuel kantforsegling skal tørre minimum 1 time, før påføring af maling.
- Afhængig af farve påføres herefter 1-2 lag PUR85 Floor Colour i de afmærkede områder.
- Hvis der er anvendt kantforsegling, anbefales det at lade malingen tørre i minimum 16 timer før afdækningstapen fjernes.
- Hvis der ikke er anvendt kantforsegling, kan tapen fjernes umiddelbart efter påføring.
- Når tapen er fjernet og malingen er tør efter ca. 3-4 timer, påføres på hele gulvarealet et lag Junckers PUR85 Floor Sealer til beskyttelse af malingen.
SIKKERHED
Overhold de angivne sikkerhedsanvisninger på emballagen. For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.
YDERLIGERE INFORMATION
Produkter:
F 40.2 - Junckers PUR85 Floor Sealer
F 10.3 - Junckers Neutralizer