Trægulv - et sundt valg

INDEKLIMA

 

Alle Junckers trægulve og udvalgte træplejeprodukter er Indeklimamærket. Et indeklimamærket produkt har gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt. Det sikrer, at der ikke er kemiske stoffer i gulvet eller produkterne, der negativt kan påvirke luftkvaliteten i rummet.

Desuden opfylder Junckers træplejeprodukter REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and restriction of Chemicals). En EU lovgivning, der indeholder et ensartet regelsæt og fælles registrering af anvendte stoffer. Formålet med REACH er at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.

CERTIFICERET TRÆ – PEFC™ OG FSC®

 

Omkring 2/3 af virksomhedens indkøb af råtræskævler kommer fra certificerede skove i Danmark, Tyskland, Polen og Sverige. Skovene er certificeret efter de internationalt anerkendte certificeringsordninger FSC® og PEFC™. Generelt arbejder Junckers bevidst og aktivt på at øge andelen af certificeret råtræ.

Resten af kævlerne kommer fra ikke-certificerede skove i de samme lande, hvor den nationale lovgivning dog i sig selv sikrer en lovlig og fornuftig skovdrift.

Siden 2006 har Junckers været CoC-certificeret (CoC = Chain of Custody) og kan derfor sælge produkter certificeret i henhold til PEFC™ ordningen, og siden 2010 også i henhold til FSC® ordningen.

For handelsvarerne, som i dag udgør under 5 % af Junckers omsætning og købes globalt, har vi en målsætning om at øge andelen af leverandører, som er certificerede.

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf