OLIEPLEJE
PRODUKTINFORMATION

F 2.7

F 2.7


GENEREL BESKRIVELSE

OliePleje anvendes til vedligeholdelse af indendørs trægulve forbehandlet med en af Junckers' gulvolier eller Professional Hardwax Oil.

Olien er hurtigtørrende, således at gulvet er klar til let trafik efter 30-60 minutter. Beskytter overfladen og sikrer at trægulvet fremstår med et ensartet udseende uden småridser og slidmærker.

Anvend kun OliePleje til genopfriskning af gulvet. Hvis overfladen er slidt igennem til rent træ, skal gulvet slibes og genbehandles med en af Junckers' gulvolier.

OliePleje er indeklimamærket og har derfor gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt. Det sikrer, at der ikke er kemiske stoffer i produktet, der negativt kan påvirke luftkvaliteten i rummet.

Til professionel og privat brug.


PRODUKTBESKRIVELSE

Produkt: Vandbaseret, lufttørrende alkydolie.

Emballagestørrelser:
Ultramat: 1 liter, 2½ liter og 10 liter.
Halvblank: 10 liter.

Udseende: Tørrer til farveløs overflade.

TEKNISKE DATA

Rækkeevne: 30-50 m² pr. liter.

Før påføring: Omryst/omrør grundigt før brug.

Påføringsværktøj: Flad moppe med mikrofiberklud eller gulvskrubbe med gulvklud.

Overfladetemperatur: Minimum 15 °C.

Fortynding: Leveres klar til brug. Fortynding anbefales ikke.

Tørretid ved 20 °C og 50 % RF:
Klar til let trafik efter ca. 30-60 minutter.
Fuldt afhærdet efter 24 timer.

Rengøring af værktøj: Foretages straks efter brug med sæbevand.

Opbevaring: Holdbar 2 år i uåbnet emballage ved 20 °C. Må ikke udsættes for temperaturer på under 0 °C.


BRUGSANVISNING

Overfladen skal være ren, tør, fri for støv, fedt, voks, polish og rester af rengøringsmidler. Ujævnheder, smuds og pletter afrenses med GulvRens, let slibning med meget fint sandpapir korn 180-240 eller med polermaskine med en tilsvarende nylonrondel. Fjern slibestøv ved støvsugning.

Den eksisterende oliebehandling skal være intakt og foretaget med et af Junckers' gulvolieprodukter.

  • Påfør OliePleje i et jævnt, tyndt lag.
  • Vær opmærksom på, at olien tørrer meget hurtigt og arbejdsområder bør derfor ikke bearbejdes for længe.
  • Hold overlapning til allerede olierede arealer på et minimum.
  • Hvis der efter tørring er pletter efter uens påføring, kan der poleres med en fin nylonsvamp eller på større arealer med polermaskine og polerrondel.

Pletvis vedligeholdelse:
Ved efterfølgende behandlinger er OliePleje velegnet til pletvis vedligeholdelse i gangarealer og på særligt udsatte steder.

Gennemslidte overflader:
Er den oprindelige oliebehandling slidt igennem til rent træ skal overfladen mellemslibes og, afhængig af hvilket produkt, der tidligere har været anvendt, behandles med GulvOlie eller Professional Hardwax Oil.


SIKKERHED

Læs vejledningen på emballagen omhyggeligt igennem før produktet tages i brug og overhold de angivne sikkerhedsanvisninger.

For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.


YDERLIGERE INFORMATION

Produkter:
F 2.1 - Junckers GulvOlie
F 3.4 - Junckers Professional Hardwax Oil
F 10.3 - Junckers GulvRens 

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf