Indeklimamærket
Junckers har et bredt sortiment af trægulve og træplejeprodukter, som er Indeklimamærket. Et indeklimamærket produkt har gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt, der negativt kan påvirke luftkvaliteten i rummet.
REACH
Desuden opfylder Junckers træplejeprodukter REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and restriction of Chemicals). En EU lovgivning, der indeholder et ensartet regelsæt og fælles registrering af anvendte stoffer. Formålet med REACH er at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.
CERTIFIKATER OG BYGGEORDNINGER
Selvom Junckers gennem mange år har arbejdet med miljøforhold, er det ikke nok bare at have de rigtige virksomhedspolitikker og -praksisser. Vi er bevidste om nødvendigheden af at stille uafhængig dokumentation til rådighed for kunder og designere. Vi har opnået certificering efter en række internationale ordninger, herunder FSC®, PEFC™ og ISO 14001. Vi har også fået foretaget uafhængige produkttests af VOC-emissioner efter CDPH-standarder og kravene i Dansk Indeklima Mærkning og har udarbejdet EPD’er (Environmental Product Declarations) for vores gulve. Denne dokumentation er et vigtigt værktøj for designere, der arbejder med relevante kriterier under BREEAM, LEED, WELL og DGNB.
Krav til bygningers klimaaftryk – Junckers har produktdokumentation til dit byggeri
Byggematerialer indgår i beregningen af et byggeris samlede klimapåvirkning. Bygningsreglementet stiller krav om beregning og dokumentation af klimapåvirkningen ved opførelse af bygninger og tilbygninger. De gældende grænseværdier er differentieret efter bygningstype.
Junckers stiller produktdokumentation til rådighed for kunder, arkitekter og entreprenører, som kan anvendes i forbindelse med bygningsreglementets klimaberegninger. Du finder den herunder, og vi sidder altid klar med rådgivning, hvis du har spørgsmål til vores produkter, certifikater og miljøvaredeklarationer.
Miljøvaredeklaration
Junckers har udarbejdet miljøvaredeklarationer (EPD), som vurderer miljøbelastningen af vores massive trægulve.
Indeklimamærket
Junckers har et bredt sortiment af trægulve og træplejeprodukter som har gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt, så negativ påvirkning af indeklima undgås.
Kontakt os for rådgivning
Bliv klogere på træets bæredygtige kvaliteter, og hvorfor det er vigtigt at bruge som byggemateriale.