Lakeret trægulv

Slibning og lakering af dit trægulv

Et lakeret trægulv vil som oftest være let at holde, let at rengøre og af samme årsag holder lakerede overflader længe – forudsat at man plejer dem korrekt. Man vil dog på et eller andet tidspunkt, afhængigt af hvor længe du er bosat i en bolig, opleve at skulle slibe og lakere sit trægulv.

Læs herunder hvordan du skridt for skridt lakerer dit trægulv.

Anbefalede produkter til lakering af gulve

Hvor mange gange kan man slibe og lakere sit trægulv?

Når du skal lakere dit trægulv, er det vigtigt at dit trægulv er slebet ned til rent træ. Som tommelfingerregel vil man vurdere behovet for ny lakering ud fra hvor stort slid, du har i dit hjem, hvor god du er til at pleje og rengøre det og yderligere er det vigtigt at vide, hvilket trægulv du har. Har du et massivt trægulv, vil dit trægulv kunne slibes flere gange end fx et lamel trægulv.

Eksempelvis kan Junckers massive trægulve slibes til rent træ som følgende:

  • 14 mm trægulve – 5 gange
  • 15 mm trægulve – 6 gange
  • 20,5 mm trægulve – 8-10 gange
  • 22 mm trægulve – 8-10 gange

Er du i tvivl om hvilket gulv du har eller hvorvidt dit gulv kan tåle at blive slebet, kan du med fordel kontakte en gulvsliber.

Hvornår bør jeg slibe og lakere mit trægulv?

Set ud fra et funktionsmæssigt synspunkt, vil det være på tide med en ny lakering af dit trægulv, når lakken er slidt igennem, ned til træet. På den måde vil du passe bedst på dit trægulv, så det kan holde sig smukt i mange år frem.

Du kan også vælge at slibe og lakere dit trægulv, hvis du synsmæssigt ønsker at opnå samme udtryk, som da trægulvet var helt nyt. Alternativt kan du vælge en anden overfladebehandling end den eksisterende, hvis du vil opnå et andet udtryk.

Guide: Sådan renoverer du dit lakerede trægulv

Ved renovering af et trægulv, skal gulvet slibes ned til rent træ. Vi anbefaler herefter at du benytter Junckers GrundLak til grundlakering og Junckers GulvLak eller Junckers GulvLak Plus til færdiglakering.

Alle 3 produkter er Indeklimamærket. Et indeklimamærket produkt har gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt. Det er Junckers måde at sikre sig, at der ikke er kemiske stoffer i lakkerne, der negativt påvirker din luftkvalitet.

Det skal du bruge før du går igang:

  • Junckers Grundlak
  • Junckers GulvLak eller GulvLak Plus
  • Slibemaskine
  • Sandpapir korn 24-36, 60-80, 120-150 og 150-180
  • Gulvspand
  • Klud, moppe eller andet rengøringsudstyr med lav vanddosering
  • Korthåret lakrulle

Junckers GrundLak fås i 5 farver

Dark Coco

Klar

Hvid

Nordic

Drivtømmergrå

Sådan påfører du Junckers GrundLak

Ved brug af grunder minimeres risikoen for side-binding mellem de enkelte gulvbrædder.
Vælg en GrundLak klar for at opnå det klassiske udseende eller GrundLak hvid for at skabe en lysere atmosfære i rummet.

1 | Gulvet maskinafslibes før påføring af GrundLak

Gamle laklag fjernes med sandpapir korn 24-36.

Derefter fjernes slibespor med sandpapir korn 60-80.

Til sidst anvendes sandpapir korn 120-150 for at opnå en helt glat overflade.
(Slibestøv fjernes ved støvsugning og aftørring af gulvet med en klud hårdt opvredet i rent vand)

Sådan påfører du Junckers GulvLak og GulvLak Plus

Junckers GulvLak er til let slid og Junckers GulvLak Plus er til stort slid.

3 | Slibning

Dit grundlakerede trægulv slibes med sandpapir korn 150-180 i træfibrenes længderetning.

4 | Rengør overfladen

Slibestøv fjernes ved støvsugning og gulvet tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.

5 | Påfør toplak

Påfør et lag toplak, enten Junckers GulvLak eller Junckers GulvLak Plus. Lad tørre natten over og påfør derefter det sidste lag lak.

Rengøring af lakerede trægulve

Rengøring af et lakeret trægulv er som oftest let og hurtigt overstået, men korrekt rengøring er ikke desto mindre vigtigt for at holde dit trægulv slidstærkt og smukt i mange år.

rengøring af lakerede trægulve

Pleje af lakerede trægulve

Er en slibning og lakering af dit trægulv ikke nødvendig, kan du i stedet pleje dit lakerede trægulv med en let genopfriskning.

pleje af lakerede trægulve

Ofte stillede spørgsmål og tips til et lakeret trægulv

Det kan ikke siges ofte nok. Brug filtpuder under dine møbler. Selvom du løfter stolen, når du sætter dig til bords, så er det ikke sikkert, at dine gæster eller børn gør – en stol, der trækkes henover et trægulv, vil højst sandsynlig efterlade ridser og blotte det åbne træ.

Der er områder i din bolig hvor dit trægulv bliver udsat for slid. Det er i entréen, hvor man går ud og ind med sko, sidt, vand og sne, ligesom området omkring spisebordet bliver godt brugt hver dag.

Minimer det daglige slid i disse områder med at lægge en dørmåtte i entréen og gulvtæppe under spisebordet. Det minimerer det daglige slid.

Svaret afhænger af, hvor mange gange dit gulv tidligere er slebet samt hvor tykt dit trægulv er. Et massivt trægulv vil kunne klare flere slibninger end et lamel trægulv.

Eksempelvis kan Junckers massive trægulve slibes til rent træ som følgende:

  • 14 mm trægulve – 5 gange
  • 15 mm trægulve – 6 gange
  • 20,5 mm trægulve – 8-10 gange
  • 22 mm trægulve – 8-10 gange

Er du i tvivl om hvilket gulv du har eller hvorvidt dit gulv kan tåle at blive slebet, kan du med fordel kontakte en gulvsliber.

Afhøvling er en god idé at lade en professionel gulvafhøvler gøre. Derimod vælger flere og flere selv at foretage afslibninger af trægulvet. Hvis du er i tvivl, så overvej at kontakte en professionel håndværker til opgaven.

Trægulvets levetid afhænger af hvordan du behandler det. Hvis du sørger for at pleje dit trægulv jævnligt, vil det ikke være selve træet der bliver slidt, men derimod blot overfladebehandlingen.
Det betyder, at et trægulv i princippet kan holde i mange generationer, hvis du sørger for, at genopfriske det med GulvLak eller PlejeOlie med passende intervaller.

Vær opmærksom på at nogle steder i hjemmet er sliddet på gulvet større, og kræver derfor mere vedligehold. Områder hvor der er meget trafik, som entre og køkken, slides typisk hurtigere end stue og soveværelse. Er der husdyr og børn i hjemmet, slides gulvet også lidt ekstra.
For at gulvets levetid skal blive så lang som muligt, må det ikke udsættes for overdreven brug af vand eller unaturlig høj luftfugtighed.

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf