Nyheder

Designpris: Junckers Hexparket vinder til Designfavoritter 2023

11.05.2023

Hexparket er et avanceret mønstergulv, som benytter overskudstræ, der ellers ville være gået til spilde.

“Vi er så glade for prisen. I særdeleshed fordi det er læserne, der bestemmer vinderen”, fortæller Susanne Nordvig, CMO hos Junckers.

Hvert år nominerer de to danske livsstilsmagasiner Bo Bedre og Boligmagasinet designprodukter inden for forskellige kategorier og lader læserne bestemme vinderen ved at stemme på deres favoritter.

Junckers Hexparket var nomineret i renovationskategorien.

Hexparket er et avanceret parketgulvskoncept, som benytter overskudstræ, der ellers ville være gået til spilde. Spurgt ind til designkonceptet, forklarer Susanne Nordvig:

”Mønstergulve er in lige nu, og Junckers' Hexparket er en eksklusiv nyfortolkning, der er inspireret af naturen. Den fuldendte sekskant er et geometrisk grundmønster, der opstår på baggrund af naturens kræfter og ses i blandt andet blomster og bikuber. Vores Hexparket er derfor et unikt naturprodukt, der er inspireret af naturen selv.”

Udforsk det prisvindende Hexparket her

Tilbage

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf