PLETFJERNER TIL EGETRÆ
PRODUKTINFORMATION

F 14.7

F 14.7


GENEREL BESKRIVELSE

Når egetræ påvirkes af fugt f.eks. fra utætte urtepotter eller spild fra drikkeglas kan der trækkes garvesyre frem i overfladen. PletFjerner til egetræ neutraliserer mørke rande og misfarvninger forårsaget af garvesyre.

Anvend PletFjerner til egetræ på overflader behandlet med sæbe, klar olie eller voks. Produktet kan også anvendes på ubehandlet egetræ.  

Til professionel og privat brug.


PRODUKTBESKRIVELSE

Produkt: Vand og oxalsyre.

Emballagestørrelser: 250 ml spray.

TEKNISKE DATA

pH: 2,1.

Før brug: Omryst emballagen.

Overflade- og lufttemperatur: 15-25 °C.

Opbevaring: Holdbar 2 år i uåbnet emballage ved 20 °C. Må ikke udsættes for temperaturer på under 5 °C.


BRUGSANVISNING

Før du går i gang:

  • Det anbefales at teste produktet på et mindre synligt sted til kontrol af virkningen på den pågældende overflade.
  • Undgå brug af PletFjerner på overflader behandlet med farvet olie, da farveintensiteten på det behandlede område vil blive påvirket.

Sådan gør du:

  • Overfladen skal være ren, tør og fri for løse urenheder.
  • Påfør PletFjerner til egetræ direkte på pletten og sørg for at hele pletten dækkes.
  • Det er ikke nødvendigt at gnide væsken ned i træet.
  • Lad virke i ca. 30-60 minutter til pletten er opløst.
  • Vask herefter overfladen med en klud opvredet i lunkent vand.
  • Proceduren kan gentages, hvis pletten ikke er helt opløst.
  • Når overfladen er helt tør, kan der genbehandles med den oprindelige overfladebehandling.

SIKKERHED

Læs vejledningen på emballagen omhyggeligt igennem før produktet tages i brug og overhold de angivne sikkerhedsanvisninger.

For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf