PROFINISH
PRODUKTINFORMATION

F 4.2

F 4.2


GENEREL BESKRIVELSE

Lugtsvag vandbaseret 1-komponent akryl/polyuretan gulvlak. Anbefales som top-lak ved lettere renovering af alle typer boliggulve. Hurtigtørrende og let at påføre.

Maskinafslebne gulve skal grundes med GrundLak før top-lakering.

ProFinish er indeklimamærket og har derfor gennemgået omfattende prøvning for afgasning og lugt. Det sikrer, at der ikke er kemiske stoffer i produktet, der negativt kan påvirke luftkvaliteten i rummet.

Produktet er kun til erhvervsmæssig brug og må ikke anvendes af private.


PRODUKTBESKRIVELSE

Produkt:
Vandbaseret acryl-/polyurethanlak.

Emballagestørrelser:
5 & 10 liter: Ultramat, Mat, Halvblank.

Udseende:
Mælkehvid i våd tilstand. Tørrer farveløs op.

TEKNISKE DATA

Rækkeevne: 10 m² per liter.
Før påføring: Omryst/omrør grundigt før brug.

Påføringsværktøj: Bred pensel eller lakrulle i træets længderetning. Ved påføring må lakken ikke hældes direkte ud på gulvet.

Overfladetemperatur: Mindst. 15 °C og maksimum 25 °C.

Fortynding: Leveres klar til brug. Fortynding anbefales ikke.

Tørretid ved 20 °C og 50 % RF:
Ca. 4 timer.
Fuldt afhærdet efter 72 timer.
Påfør kun 2 lag lak per døgn.

RF: Vandbaserede lakprodukter har en vis klæbeeffekt og anbefales derfor kun til rum med stabil luftfugtighed. Det betyder, at forskellen på højeste og laveste relative luftfugtighed ikke må variere mere end 30 % over året.

Rengøring af værktøj: Straks efter brug med sæbevand.

Opbevaring: Holdbar i 2 år i uåbnet emballage ved 20 °C. Må ikke udsættes for temperaturer under 5 °C.



ANBEFALEDE SYSTEMER

Boliger og andre let trafikerede områder:
1 lag GrundLak 8 m² per liter
+ 2 lag ProFinish 10 m² per liter.


BRUGSANVISNING

Ubehandlede/afslebne gulve:
Overfladen skal være helt ren, tør og fri for støv, voks, fedt, polish, sæberester o.lign. Snavs og ujævnheder fjernes ved afslibning. Fjern omhyggeligt slibestøv ved støvsugning og tør gulvet af med en klud hårdt opvredet i rent vand.

  • Påfør et lag GrundLak og lad lakken tørre.
  • Derefter slibes med fint sandpapir korn 150 - 180 i træfibrenes længderetning.
  • Slibestøv fjernes ved støvsugning og gulvet tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
  • Påfør 1 lag ProFinish. Lad lakken tørre natten over og påfør derefter sidste lag lak.

Tidligere lakerede gulve:

  • Før lakering afvaskes gulvet med GulvRens.
  • Slib derefter omhyggeligt med sandpapir korn 150 - 180.
  • Slibestøv fjernes ved støvsugning og gulvet aftørres med en klud hårdt opvredet i rent vand.
  • Påfør et lag ProFinish og lad lakken tørre.
  • Før lakering af hele gulvet anbefales det at udføre en vedhæftningstest på et mindre areal.

Hvordan udføres en vedhæftningstest
Laker et par felter 2 gange med 4 timers mellemrum. Efter tørring i 24 timer kontrolleres felternes vedhæftning ved skrabning med kanten af en mønt. Hvis vedhæftningen er god, og overfladen er pæn, kan hele gulvet lakeres. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, fortsættes som beskrevet under “Gulve behandlet med voks/polish”.

Gulve behandlet med voks/polish:

  • Overfladen maskinafslibes først med sandpapir korn 24 - 36.
  • Eventuelle slibespor fjernes med sandpapir korn 60 - 80.
  • Afslut med sandpapir korn 120 - 150 for at opnå en helt glat overflade.
  •  Slibestøv fjernes omhyggeligt ved støvsugning og gulvet tørres af med en klud hårdt opvredet i rent vand.
  • Laker derefter som beskrevet under “Ubehandlede/afslebne gulve”.

SIKKERHED

Læs vejledningen på emballagen omhyggeligt igennem før produktet tages i brug og overhold de angivne sikkerhedsanvisninger.

For yderligere information henvises til produktets sikkerhedsdatablad.


YDERLIGERE INFORMATION

Produkter:
F 5.3 - Junckers GrundLak
F 10.3 - Junckers GulvRens 

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf