KONSTRUKTION OG UNDERGULV

Når du vælger nyt gulv, vil installationsmulighederne afhænge af hvilket undergulv du har eller skal have i din bolig. Her finder du vores generelle forudsætninger i forbindelse med specifikation og installation af Junckers trægulve i din bolig.

Hvilket undergulv har du?

Hvordan du installerer dit trægulv, afhænger af hvilket undergulv du har eller skal have.

TRÆBASEREDE UNDERGULVE

Et træbaseret undergulv er enten af spånplader, krydsfiner eller gulvbrædder monteret på strøer eller bjælkelag.

A) Er dit træbaserede undergulv af spånplader, krydsfiner, strøer eller bjælkelag, kan du benytte sømning som installationsmetode. 

B) Er dit træbaserede undergulv af spånplader eller krydsfiner, kan du benytte enten fuldlimning eller monteringsbøjler som installationsmetode.

UNDERGULVE AF BETON ELLER PUDSLAG

Har du et undergulv af beton eller pudslag, kan du benytte enten fuldlimning eller monteringsbøjler som installationsmetode. 

Vigtigt

Læs vores vejledninger til de 3 installationsmetoder nedenfor grundigt før du går igang med lægning af dit gulv. 

Junckers trægulve kan installeres på 3 forskellige måder

Et trægulv fra Junckers kan installeres på flere måder. Du kan vælge mellem monteringsbøjler, fuldlimning eller en konstruktion, hvor gulvet sømmes til strøer eller et træbaseret undergulv. Alle Junckers trægulve fungerer sammen med gulvvarme.

Under hver af de 3 installationsmetoder, kan du finde dybdegående vejledning til lægning af trægulv og hvad der findes af specifikationer og krav til dit undergulv. 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om underkonstruktion og undergulv

Ja, det kan du. 

Vil du lægge dit trægulv på et beton- eller pudsunderlag er dette bestemt muligt. Du kan enten lægge dit trægulv på bøjler (stavparket undtaget) eller vælge at fuldlime trægulvet til underlaget. Se ovenfor guides og vejledning til fuldlimning og monteringbøjler

Ja, det kan du. 

Vil du lægge dit trægulv på dine strøer eller et bjælkelag, skal du sømme trægulvet fast til undergulvet. Se ovenfor guides og vejledning til sømning

Ja, det kan du. 

Vil du lægge dit trægulv på et træbaseret underlag - hvad end det er spånplader eller krydsfinér - er dette bestemt muligt.

Du kan enten lægge dit trægulv på bøjler (stavparket undtaget) eller vælge at fuldlime trægulvet til underlaget. Se ovenfor guides og vejledning til fuldlimning og monteringbøjler

Junckers massive trægulve er særdeles velegnede til gulvvarme, og da træs overflade aldrig bliver ubehagelig varm, holdes en stabil lun rumtemperatur.

Vælger du at installere på gulvvarme, skal du sikre dig, at gulvvarmesystemet er konstrueret således, at der er en jævn temperaturfordeling på undergulvets overside. 

Temperaturen ved trægulvets overflade må højst være 27 grader. Overholdes dette ikke er der risiko for, at der i perioder med meget varmepåvirkning, kan opstå synlige fuger mellem de enkelte gulvbrædder.

LÆGNING AF TRÆGULV – GØR DET SELV

At lægge et trægulv kan godt være et gør-det-selv projekt.
Når du selv lægger trægulv, sparer du nogle penge, og der kan være en stor tilfredsstillelse ved selv at have udført arbejdet.
Med Junckers bøjlesystem, er det let at gå til. Se mere om Junckers bøjlesystem.

LÆGNING AF TRÆGULV – PROFESSIONEL GULVLÆGNING

Du kan også vælge en professionel fagmand. Junckers kan hjælpe dig med at finde en speciel uddannet håndværker der sikrer, at gulvet installeres korrekt.
 

Undergulvet skal inden udlægning af mellemlag være afrettet, se de to nedenstående metoder.

A) Traditionel retholt
Undergulvet skal have en planhed, der ikke afviger mere end 2 mm på et 1,5 meter retholt. Afvigelsen måles som åbninger under retholtet. Overfladen skal fremstå jævn og uden grater. Stedvise ujævnheder skal være afrettet.

B) Retholt med ben
Undergulvet skal have en planhed med ikke større afvigelse end ± 2 mm på et 2 meter retholt (2 mm ben).

Massive gulvbrædder bør altid lægges umiddelbart efter ankomsten til byggeriet.

Hvor gulvbrædderne leveres emballeret i pakker, må emballagen først åbnes umiddelbart inden gulvlægningen påbegyndes, dvs. ingen akklimatisering af gulvbrædderne i byggeriet.

Byggeriet skal være tørt og lukket. Varmeanlægget skal være installeret og afprøvet og i fyringssæsonen bør der være konstant varme på.

Grundlæggende malerarbejde såvel som betonstøbninger og andre indvendige arbejder, der kan tilføre bygningen fugt, skal være afsluttet inden lægning af gulv.

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?

keyboard_arrow_up



picture_as_pdf